Kim Sandra Rask (AU/DK) er en kunstner, der udforsker det eksperimentelle og springer ud i det ukendte gennem lydkomposition og improvisation. Kompositionerne drives af hendes nysgerrighed for miniature lyd, som igen inddrager medhørernes åbne sind og gennem forskning i Utopi opnås en fælles nysgerrighed for fremtiden. De er ”unheimliche” og på en gang meget allestedsværende. Hvis du fokuserer og er lyttende, vil du blive opmærksom på de mange metalag der ligger gemt i mellem linerne, i lydene og skulpturene. Det er dem, der fortæller dig en helt anden verdenshistorie.
Rummet
Kim tager sit publikum seriøst og forholder sig til modtagergruppen. I rummet arbejder hun med dets nuværende efterklang. Hun lytter til hvad rummet kan og bruge de auditive og visuelle fordele. Hvad der kan genbruges – genbruges. Værket, omend lyd design til teatre eller installation i gallerier bliver som regel med mange forskellige lag både materialemæssigt, metalag- og analysemæssigt.
Refleksioner over processen
Der arbejdes med forskellige materialer, især med metal er en favorit. Værkerne består som regel af skulpturer med mange lyde og materialet bliver ligeledes taget i brug i teatre opsætninger. Processuelt arbejder Kim med fotografier, billeder, papirtegning og collager. De hjælper hende ind arbejdet med lyd eller kunstværket. Det ses på Instagram, Pinterest og facebook. Billederne har akkurat så stor andel af værket som resultatet har. Processen er i højsædet når hun fortæller med de mange forskellige medier, og hun gør brug af tidligere projekters tegninger og materialer.
Inspiration
Inspirationskilderne er som regel stemninger, naturen, rejser, mennesker, situationer og alt hvad der har at gøre med jordens resurser, jord, mineraler og vand. Inspiration er ydermere tekniske indlæringsmetoder. Processen er en måde at lære et nyt emne eller en teknisk måde at bruge et redskab på. Det kan være en lige stor inspiration, at lære hvordan lystfiltre og mikrofoner virker
Iblandt de ting Kim bliver mest inspireret af, er vejen til målet. Hun er stor tilhænger af Søren Kirkegaards citat: ”Målet er intet, vejen er alt.”
Institutioner
Den Danske Scenekunst Skole gjorde det muligt at manøvrere i lydprogrammer, indgå i samarbejder med mindre grupper og lade sig inspirere af andres intuitive kreativitet, så længe den er i balance med egen integritet. Glæden ved en proces i et projekt er alfa omega. Inden for billedkunsten har man så vidt ikke et speciale område. I kunsten, kan man vælge hvilken hat man tager på, derfor kan Kim med baggrund i malerteknik, systemdesign, lyddesign, installations kunst og formidling på biblioteker og i det hele bevæge sig hvorhen hun vil i det kunstnerisk miljø. Det er et miljø hun allerede har været en del af i 12 år.
På Det Jyske Kunstakademi tillærte hun at lade ideerne flyde frit ved b.la at eksperimentere. Den kunstteoretisk praksis har hun tilegnet sig ved Lektorerne: Rikke Luther, Cæcilie Wendt, Brett Bloom, Kristian Handberg, Jørgen Michelsen og ikke mindst Søren Rasmussen. Den første berøring med kunstneriske miljøet, var efter endt uddannelse ved Tec i Gladsaxe, hvor hun tog svendestykke som bygningsmaler. Direkte efter svendeprøven, gik turen til skive, hvor hun startede på Krabbesholm Højskole. Efter et halvt års forløb, tilbragte Kim vinter/forårssemestret på Ærø, nær sæby på Kunsthøjskolen på Ærø. Hun kom ind på Goldsmith, men blev i det Jyske og tog sin uddannelse på DJK. Den Danske Scenekunst Skole som er sidste stop i institutions verden, da den giver de strukturelle rammeredskab, som kan at få projekter til at ske.
Samarbejder
I teatret har Kim arbejder med Instruktørerne som Mia Lipschitz, Sargun Oshana, Johan Sarauw, Petra Adlerberth-Wik og Martin Nyborg. Lysdesignerne; Jeppe Lawetz, Mia Jandje Willett, Elroy Willumsen og Anna Walius. Lyddesignere: Ingvild Njølstad Skandsen, Lasse Munk, Asgar Kuhdahl Sørensen, Magnus Hansen og Scenografer som Eva Kristina Lendorp Christensen, Frederikke Dalum og Ida Munk Østrøm Andersen.
Foruden hendes egen kunstneriske praksis, er hun en del af et band: ”lydtegninger” med en kollegaen, Sara Willemose Thomsen. Bandet søger en måde at komme tæt på en improvisationstilstanden. De har interesse i at publikum kommer i en trancelignede tilstand. Vi udgivet på MONoBlasters lydarkivet og og i den forbindelse har spillet på LAK festivallen.
Derudover har hun tidligere samarbejdet med Billedekunstnere Berit Dröse, Stine Gro, Christina Reenberg Jensen og Christian Bang. Lydkunstner Louise Vind Nielsen, Cilla Leitao, Ragnhild May og Sune Lysdahl Koreograf Viola Dröse ogSara Gebran.
About Me
Kim Sandra Rask – kimsandrarask@gmail.com (+45) 23285434
Download CV
Curriculum-vitae_dansk-Kim-Sandra-Rask2018.august_ (2)
CV_ENG.OCT2018
Bio
Kim Sandra Rask (AU/DK) er en kunstner, der udforsker det eksperimentelle og springer ud i det ukendte gennem lydkomposition og improvisation. Kompositionerne drives af hendes nysgerrighed for miniature lyd, som igen inddrager medhørernes åbne sind og gennem forskning i Utopi opnås en fælles nysgerrighed for fremtiden. De er ”unheimliche” og på en gang meget allestedsværende. Hvis du fokuserer og er lyttende, vil du blive opmærksom på de mange metalag der ligger gemt i mellem linerne, i lydene og skulpturene. Det er dem, der fortæller dig en helt anden verdenshistorie.
Rummet
Kim tager sit publikum seriøst og forholder sig til modtagergruppen. I rummet arbejder hun med dets nuværende efterklang. Hun lytter til hvad rummet kan og bruge de auditive og visuelle fordele. Hvad der kan genbruges – genbruges. Værket, omend lyd design til teatre eller installation i gallerier bliver som regel med mange forskellige lag både materialemæssigt, metalag- og analysemæssigt.
Refleksioner over processen
Der arbejdes med forskellige materialer, især med metal er en favorit. Værkerne består som regel af skulpturer med mange lyde og materialet bliver ligeledes taget i brug i teatre opsætninger. Processuelt arbejder Kim med fotografier, billeder, papirtegning og collager. De hjælper hende ind arbejdet med lyd eller kunstværket. Det ses på Instagram, Pinterest og facebook. Billederne har akkurat så stor andel af værket som resultatet har. Processen er i højsædet når hun fortæller med de mange forskellige medier, og hun gør brug af tidligere projekters tegninger og materialer.
Inspiration
Inspirationskilderne er som regel stemninger, naturen, rejser, mennesker, situationer og alt hvad der har at gøre med jordens resurser, jord, mineraler og vand. Inspiration er ydermere tekniske indlæringsmetoder. Processen er en måde at lære et nyt emne eller en teknisk måde at bruge et redskab på. Det kan være en lige stor inspiration, at lære hvordan lystfiltre og mikrofoner virker
Iblandt de ting Kim bliver mest inspireret af, er vejen til målet. Hun er stor tilhænger af Søren Kirkegaards citat: ”Målet er intet, vejen er alt.”
Institutioner
Den Danske Scenekunst Skole gjorde det muligt at manøvrere i lydprogrammer, indgå i samarbejder med mindre grupper og lade sig inspirere af andres intuitive kreativitet, så længe den er i balance med egen integritet. Glæden ved en proces i et projekt er alfa omega. Inden for billedkunsten har man så vidt ikke et speciale område. I kunsten, kan man vælge hvilken hat man tager på, derfor kan Kim med baggrund i malerteknik, systemdesign, lyddesign, installations kunst og formidling på biblioteker og i det hele bevæge sig hvorhen hun vil i det kunstnerisk miljø. Det er et miljø hun allerede har været en del af i 12 år.
På Det Jyske Kunstakademi tillærte hun at lade ideerne flyde frit ved b.la at eksperimentere. Den kunstteoretisk praksis har hun tilegnet sig ved Lektorerne: Rikke Luther, Cæcilie Wendt, Brett Bloom, Kristian Handberg, Jørgen Michelsen og ikke mindst Søren Rasmussen. Den første berøring med kunstneriske miljøet, var efter endt uddannelse ved Tec i Gladsaxe, hvor hun tog svendestykke som bygningsmaler. Direkte efter svendeprøven, gik turen til skive, hvor hun startede på Krabbesholm Højskole. Efter et halvt års forløb, tilbragte Kim vinter/forårssemestret på Ærø, nær sæby på Kunsthøjskolen på Ærø. Hun kom ind på Goldsmith, men blev i det Jyske og tog sin uddannelse på DJK. Den Danske Scenekunst Skole som er sidste stop i institutions verden, da den giver de strukturelle rammeredskab, som kan at få projekter til at ske.
Samarbejder
I teatret har Kim arbejder med Instruktørerne som Mia Lipschitz, Sargun Oshana, Johan Sarauw, Petra Adlerberth-Wik og Martin Nyborg. Lysdesignerne; Jeppe Lawetz, Mia Jandje Willett, Elroy Willumsen og Anna Walius. Lyddesignere: Ingvild Njølstad Skandsen, Lasse Munk, Asgar Kuhdahl Sørensen, Magnus Hansen og Scenografer som Eva Kristina Lendorp Christensen, Frederikke Dalum og Ida Munk Østrøm Andersen.
Foruden hendes egen kunstneriske praksis, er hun en del af et band: ”lydtegninger” med en kollegaen, Sara Willemose Thomsen. Bandet søger en måde at komme tæt på en improvisationstilstanden. De har interesse i at publikum kommer i en trancelignede tilstand. Vi udgivet på MONoBlasters lydarkivet og og i den forbindelse har spillet på LAK festivallen.
Derudover har hun tidligere samarbejdet med Billedekunstnere Berit Dröse, Stine Gro, Christina Reenberg Jensen og Christian Bang. Lydkunstner Louise Vind Nielsen, Cilla Leitao, Ragnhild May og Sune Lysdahl Koreograf Viola Dröse og Sara Gebran.